-- således stod der bl.a. på plakaten for one-woman-showet "Smil med Lone Reippurt" i Rørvig.
Det komiske talent udfolder sig i de forskellige shows, som Lone Reippurt gennem årene har medvirket i.
Allerede til den afsluttende eksamen fra Statens Teaterskole havde sceneinstruktør Ole Walbom fået øje på Lone Reippurts
komiske talent og engagerede hende på stedet. Lone Reippurt debuterede derfor efter teaterskoleuddannelsen
samme sommer i Helsingørrevyens jubilæums forestilling. Hun dannede blandt andet par med skuespilleren
Benny Hansen ("fede" fra Matador), hvor de henholdsvis var filmstatuetterne Bodil og Oscar.
Snart efter blev det til satireprogrammer på Danmarks Radio bl.a. "Gibbernakkerne", hvor tekstforfatterne Carl Erik Sørensen,
Søren Rislund og Jan Monrad også medvirkede,
og hvor Lone Reippurt som eneste kvindelige skuespiller lagde stemme til mange af de morsomme parodier og satiriske tekster.